HESSBERG KROPSTERAPIRing 3082 6932
HESSBERG KROPSTERAPI
Ring 3082 6932

Kropsterapi som vejviser

Jeg tror at vi allesammen har en plads i livet. Man kan kalde det et kald eller en opgave eller en plads eller ‘noget der føles rigtigt eller meningsfuldt’. Pladsen findes, hvor vores evner og muligheder falder i hak med et behov udenfor os selv. Det ‘mærkes’ rigtigt, når vi er på den plads. Jeg bruger meget bevidst begrebet ‘mærkes’, fordi det er en kropslig fornemmelse vi er ude efter her. Der kan kropsterapien hjælpe os med at føle os frem.

Desværre er vi mange, der ikke har fundet vores plads. Eller måske er det sådan, at pladsen i en ny livsfase findes et andet sted og vi så igen skal ud ‘på opdagelse’ for at finde den.

Vi er rigtig mange, der har valgt vores vej i livet ud fra, hvad vores forældre syntes var værdifuldt, hvad der virkede normalt eller hvor pengene var. Måske har andre eller vores hjerne i mange år fortalt os, hvor vigtigt det var med finansiel sikkerhed og et godt fast job. Måske har vi gerne villet imponere vores partner eller forældre. Mange af os er opdraget til at ‘tage os sammen’, når tingene bliver svære. Mange steder i samfundet er det nærmest et adelsmærke, at man arbejder hårdt og tager sig sammen.

Problemet med ‘at tage sig sammen’ er bare, at vi lukker af for kroppens og underbevidsthedens signaler. Signaler som vi har brug for. Signaler der skal følges, hvis vi skal leve et liv med sundhed og overskud.

Når vi ‘tager os sammen’, lukker kroppen bogstavelig talt ned (snører sammen) for fri passage af kropsvæsker, nerveimpulser og flow af energi. Det kan føre til at nogle af organerne begynder at fungere dårligere. I længden kan det føre til stress og udbrændthed og alvorlig sygdom.

Kropsterapien kan hjælpe os med at lukke op for dele, som vi har lukket ned for, når vi har taget os sammen eller livet på anden måde har været svært. Som Manuvision kropsterapeut bruger vi vores værktøjskasse af pulseringer, dybdegående massage, akupressur og ledfrigørelse til at åbne for mere flow i kroppen.

Måske kommer vi i kontakt med en mere legende tilgang til livet. Måske husker vi pludselig at lytte efter når fuglene kvidrer eller kigge op og se gæssene på vej sydpå. Måske kan vi se vores børn eller børnebørn række ud efter vores hånd.

Det er min klare oplevelse at Manuvision kropsterapi kan hjælpe os alle til at mærke mere og åbne op for en tydeligere oplevelse af vores sanser. Livet føles mere livagtig - farver, smage og dufte opleves tydeligere.

Hessberg Kropsterapi

Philipp von Hessberg

Østerhøj Bygade 153, 2750 Ballerup

Klinik:

Jeg behandler i Manuvision Huset, Bernhard Bangs Allé 25-27, 2000 Frederiksberg.

Jeg har tider mandag og tirsdag eftermiddag efter kl. 15:15 og om fredagen. Book via 'Booking' i menuen i toppen eller kontakt mig på 3082 6932.